De 7 chakraer og deres betydninger

Der er stor indsigt, forståelse og inspiration at hente ved at læse om og forstå de 7 store chakra i vores kroppe. Reelt set er der mange flere chakra (36), men for det meste er det disse 7 chakra, der bor indenfor vores fysiske krop ramme, der bliver brugt mest.


Disse hedder :
Krone chakra eller Sahasrara
Det tredje øje / pande chakra eller Ajna
Hals chakra eller Vishuddha
Hjerte chakra eller Anahata
Solar Plexus chakra eller Manipura
Sakral / navle chakra eller Svadhisthana
Rod chakra eller Muladhara



Herunder vil jeg give en kort beskrivelse af de 7 chakra, baseret på min egen research og overbevisning.
 
Krone / Sahasrara

Øverst på hovedet sidder kronechakraet og lyser hvidt. Det kan dog også være gyldent og mange steder vil krone-chakraet også blive vist som dyb-lilla. Dette chakra er porten til universet og den universelle energi. (Nu bliver det meget spirituelt og bliver det for meget, så spring bare over). Det her er vores overordnede bevidsthed er at finde. Vi er nu i begrebernes verden - begreber som religion, spiritualitet, ekstase, lyksalighed. Det er måske hvad Immanuel Kant ville kalde “det sublime”. Det er her hvor vi må overgive os til ting vi ikke helt forstår, men som vi alligevel er bevidste om. Her går alt op i en højere enhed og to ting der måske synes at være modsætninger viser deres sande tilknytning til hinanden. Når dette chakra er i balance vil du virkelig føle dig i forbindelse med selve universet. Du vil forstå at der er mere på spil end man måske kan rationalisere sig ud af. Du vil måske endda kunne tilgå den universelle og kollektive bevidsthed. Eller måske forstår du bare at værdsætte mangfoldigheden i verden og livets mange mysterier. Er dette chakra i ubalance vil porten til universet synes lukket og du vil ikke være modtagelig for spirituelle inputs. Et overaktivt krone-chakra kan på den anden side resultere i at du frasiger dig kroppens betydning og kun lever i dit hoved - Du er så at sige ‘over-spirituel’ og vil måske ikke kunne rumme “de som ikke har set lyset”. 

Sten der er forbundne til kronechakraet kunne være: Selenit, diamant, bjergkrystal, ametyst, hvid agat, hvid månesten, hvid jade, og perle.


Det tredje øje / Ajna
Der er delte meninger om placeringen af det indigo-blå lys. Nogen siger det sidder midt i panden eller mellem øjenbrynene, andre siger at det lyser inde midt i dit hoved - altså inde midt i din hjerne. Men hvad enten man er til den ene eller den anden forklaring, må man lukke øjnene og koncentrere sig hvis man skal se det. Man skal koncentrere sig om at give slip og bare modtage eller opfatte. Ajna er center for “jeg’et” - altså det “jeg” der adskiller sig fra alt andet i verden. Det er her din visdom og refleksion sidder. Er der balance i dette chakra vil du uden tvivl have en god intuition og en klar vision for og indsigt i hvem du er. Du vil have adgang til inspiration og kreative energier som måske stammer fra chakraerne ovenover ( over krone-chakraet sidder en række andre chakraer som jeg dog ikke vil komme ind på nu). Disse energier vil du således kunne lede videre ned gennem dit hals-chakra. Du vil kunne se tingene fra forskellige perspektiver og have en god fantasi. Er chakraet i ubalance kan du have svært ved at se udover din egen situation og derved se løsninger frem for begrænsninger. Din intuition vil være svækket og du vil helt sikker ikke kunne se idden med overhovedet at læse disse beskrivelser af chakraerne. Din spirituelle side vil være lukket land og du vil ikke kunne se potentialet i at tilgå verden med et åbent sind. Du vil måske også have svært ved at visualisere din vision for dig selv.
Sten der er forbundne til Ajna kunne være: afrikansk turkis, ametyst, månesten, fluorit, falkeøje, sodalit, lepidolit, kvarts, phosfosiderit, angelit.

Hals / Vishuddha
Midt på halsen sidder halschakraet og lyser blåt. Dette chakra har med kommunikation, artikulation og kreativitet at gøre. Når energien (prana) flyder frit gennem dit halschakra og bygger bro mellem dit hoved og din krop kan der ske spændende ting. Du vil opleve at dine ord flyder fri og at du hurtigt og nemt kan artikulere dine ideer og let kan forklare andre mennesker dine ambitioner eller visioner. Du vil have god sans for timing og du vil sætte sandheden i første række. Er dit halschakra derimod i ubalance kan det resultere i dårlig timing eller et svigt i din evne til at kommunikere klart og tydeligt. Du risikere at blive misforstået, at lave usammhængende talestrøm, eller at have svært ved at lytte til andre. Det kan gøre det svært for dig at være kreativ og at artikulere dine værdier og dine drømme - også overfor dig selv. 
Sten der er forbundne til hals-chakraet kunne være: akvamarin, lapis lazuli, apatit, blå aventurin, sodalit, labradorit, dumortierit og amazonit.

Hjerte / Anahata
Lige midt i brystkassen lyser et grønt lys. Hvis energien er meget stærk kan det skifte til lyserødt. Dette er hjertechakraet eller Anahata. Her residere kærligheden. Kærligheden til både dig selv og andre - til hele universet. Hjertechakraet er center for tilgivelse, medfølelse, transformation, bearbejdelse af sorg, awareness og accept. Er dette chakra i balance vil du opleve en stor og åben kærlighed til universet, være opmærksom på alle de gode ting i dit liv og være taknemmelig for din situation. Er chakraet i ubalance kan du på den ene side have svært ved at elske og ved at være tilgivende eller at bearbejde sorg. På den anden side kan du måske have tendens til at være omklamrende eller overfølsom.  
Sten der er forbundne til Anahata kunne være: Rosenkvarts, kirsebærvartz, jade, pink opal, grøn calcite, grøn aventurin, smaragd, malakit, rhodonit, rhodochrosit.

Solar Plexus / Manipura
I den øverste del af maven, lige ved roden af brystbenet, skinner et gult lys. Det er Solar Plexus chakraet og det har med personlig styrke, ansvar, og selvdisciplin at gøre. Det her er dit power felt og er det i balance er der ingen grænser for hvad du kan opnå. Det er kun din egen fantasi der sætter grænserne. Du vil føle dig selvsikker, føle at du tager ansvar og har en god dømmekraft, føle at du ved hvad du står for og at du er uafhængig. Er chakraet i ubalance kan det både betyde afmagt eller at du er alt for dominerende. At du enten ikke stoler nok på dig selv eller at du er over selvsikker og dermed misbruger din styrke og manipulere andre. Alt dette vil i sidste ende lede dig længere væk fra dine mål.
Sten der er forbundne til Solar Plexus chakraet kunne være: Citrin, gul calcit, gul jaspis, gul turmalin, tigerøje.

Sakral / 
Svadhisthana
Lige mellem din navle og dine kønsdele skinner det orange lys. Dette er sakral (hellig) eller Svadhisthana (dit eget sted) chakraet og det har med din sexualitet, frugtbarhed og kreativitet at gøre. Er dette chakra i balance skulle du være meget godt kørende på det intime og seksuelle plan. Det vil også betyde at du er klar på forandringer, føler dig selvsikker og er i god kontakt med andre mennesker (også på en ikke seksuel måde).
Når prana (energi) passere frit gennem sakral-chakraet vil du opleve stor nydelse fra  og forbindelse til dine sexuelle, sociale og kreative sider. Er chakraet i ubalance kan du enten have for meget eller for lidt nydelse og kreativitet i dit liv. Det kan også give sig til udtryk ved at du er usikker eller følelseslammet. Det kan være svært at  håndtere forandringer og du føler dig afkoblet andre mennesker. 
Sten der er forbundne til sakral-chakraet kunne være: Orange karneol, orange calcit, citrin, orange aventurin.

Rod / Muladhara
Forestil dig det røde lys skinne der hvor din rygsøjle bliver til dit haleben. Allernederst i din krop når du sidder i skrædderstilling eller lotus.
Det er dit rod-chakra og det har med jordforbindelse og tillid at gøre. Hvis dette chakra er i balance og prana (energi) kan flyde frit gennem det, så er du grounded, rolig, tillidsfuld og har dine basale behov dækket. Er det i ubalance, kan du have svært ved at stå fast, være flyvsk, have en usund mistillid til din omverden eller mangle basale nødvendigheder som mad, søvn eller tag over hovedet.
Sten der er forbundne til rod chakraet kunne være: Røgkvarts, sort agat, rubin, rød jaspis, blodsten, sort turmalin, rød karneol.

 

 

Det siger I om Mantra

"Du får smil, du får kvalitet - og du får mere end hvad du betaler for. 6 ud af 5 stjerner"

- Victor

Statements