Malaer | Størrelses- og care-guide
En lille guide til Mantra malaer - Størrelse? Care? Omtrækning?
Når du har valgt din mala og dit mantrahar du også valgt en mala i en vis 'størrelse' - eller rettere en mala med enten perler i størrelse 4, 6 eller 8mm.
Malaen i 4mm sten er der kun én af - Jeg er sand. Resten er i enten 6mm eller 8mm perler.
Malaer i 6mm stenperler er som regel mellem 50-55 cm fra logo-tagget til enden af Guru-vedhænget. Men husk at knuderne vil give sig en smule og kæden blive lidt længere med tiden. Det er helt naturligt og forventeligt.
Det samme gør sig gældende for malaer i 8mm stenperler. De er som regel mellem 60-65 cm fra logo-tagget til enden af kvasten og bliver lidt længere med tiden.
Care-guide 🥰
Når du har fået din mala vil du selvfølgelig gerne have den på - hele tiden måske? Og det skal du selvfølgelig! Men husk at være 'god ved den'.
Sten er meget hårde (Mohr's skala) og de borrede huller i perlerne vil med tiden gnave i snoren - men jo bedre du passer på din mala, jo længere tid vil snoren holde. Men hvad skal du så gøre for at passe bedst på din mala?
🥰 Tag den af og på - nænsomt og langsomt.
🥰 Brug den IKKE som armbånd og vikkel den ikke om håndledet
🥰 Tag den af når du går i seng.
🥰 Tag den af når du går i bad, bader i havet, eller dyrker motion, hvor du sveder
🥰 Læg den i æsken, når den ikke er i brug
🥰 Opbevar den ikke på badeværelset, hvor det kan få fugt
🥰 Vælg den aktivt til om morgenen, når du tager tøj på og sæt din energi for dagen. Det er et meget powerfuldt ritual og det er med til at passe på din mala - og det samme glæder naturligvis også for dit armbånd.
Hvis din mala går i stykker - forhåbentligt fordi du har den på og bruger den aktivt, som et værktøj og et energi-smykke - kan du altid få den trukket om.
Hver perler bliver trukket på en ny snor, og hver eneste knude bundet på ny - selv kvasten bliver bundet helt forfra. Ja, du får jo faktisk en helt ny mala.
Du kan læse mere om omtrækning her
Jeg håber denne lille guide vil være dig til nytte 🙏
Namaste / Marlene

Det siger I om Mantra
"Du får smil, du får kvalitet - og du får mere end hvad du betaler for. 6 ud af 5 stjerner"
- Victor